Anna Caroline Fosmark på cykel og i vinterpels UGE17

Om dette arrangement

Tid
14:00 - 15:00
Pris
Gratis
Sted
Campus Torvet
Målgruppe
Unge
Fællesskab & bæredygtighed

UGE17 - Ud af hamsterhjulet. Ved Anna-Caroline Fosmark

29.04.23
Foredrag med Anna-Caroline Fosmark som pt. kan opleves i ”Alene i Vildmarken” på DR1 og som også har deltaget i ”Danmarks bedste portrætmaler”.

Anna-Caroline vil fortælle en personlig beretning om hendes anderledes livsstil og de eventyr og den personlige udvikling det har bragt med sig.

Tidligere i hendes liv levede hun ‘det gode liv’, i det store drømmehus, med et godt fuldtidsarbejde, bil og et højt forbrug – og heraf et stort klimaftryk. Men det var et liv uden tid og energi til alt det der virkelig gjorde hende lykkelig. Efter Anna-Caroline Fosmark nåede et mentalt lavpunkt, indså hun, at hun måtte omtænke hvad det gode liv er for hende.

Det har resulteret i, at hun de sidste 2 år har levet et frit liv ude af hamsterhjulet, som nomade på sin cykel og med vandrerygsæk i Danmark og Europa. Hun sover i telt og shelter og naturen er hendes hjem. Det har bragt 12.000 km på cykel og flere hundrede blaffeture. Kom med på en livsrejse ud i naturen og verden og ind i sindets dybe kroge.

Foredraget er en del af Uge17, hvor landets biblioteker afholder en landsdækkende temauge med fokus på FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Det bliver en uge med et hav af forskellige arrangementer - foredrag, debatter og workshops, som kan gøre os klogere på verdensmålene, og hvordan vi som borgere kan være med til at gøre en forskel for den bæredygtige omstilling. Silkeborg Bibliotekerne er naturligvis med og har sammensat et program for hele ugen, der kulminerer med Silkeborg Kommunes Klimadag lørdag d. 29.april.