vindmøller

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Sted
Torvet
Målgruppe
Voksne
Fællesskab & bæredygtighed

Temaaften: Kan EU redde klimaet?

12.09.23
De seneste år har EU taget store skridt i retning mod markant, fælles handling for at bremse klimaforandringerne og beskytte den vilde natur. Men kan og skal EU være motoren i den grønne omstilling i Danmark? Og hvilken rolle spiller vi hver især i den proces?

I Danmark har mange af os stadig en oplevelse af at være et grønt foregangsland. De senere år har det dog ikke været Danmark der gik forrest med bæredygtige tiltag. Det har derimod været EU, som har presset på for at Danmark og de andre medlemslande skulle blive mere og mere bæredygtige, både hvad angår klima og miljø. Danmark har endda ved flere lejligheder været med til at trække i håndbremsen og dermed bidraget til at udvande EU's initiativer. Hvordan kan det være?

Denne aften kan du komme og blive klogere på både EU’s og din egen rolle i forhold til at bremse klimaforandringerne. Du kan også tage del i debatten: Hvad skal der til for at komme i mål med EU’s og Danmarks ambitiøse visioner for en bæredygtig fremtid? Hvilken rolle bør EU spille og hvilken betydning har det enkelte individs adfærd?

Arrangementet vil være forberedt og styret af en samfundsfaglig klasse fra Silkeborg Gymnasium. Klassen bliver klædt grundigt på til opgaven af erfarne formidlere fra VedvarendeEnergi, som arbejder indgående med den grønne omstilling i relation til EU. Målet med aftenen er at skabe større viden om bæredygtighed og EU’s klimapolitik, at tydeliggøre hvor komplekst en udfordring klimaforandringerne er og at styrke vores vilje og muligheder for at handle. Der vil både være oplæg, små øvelser og debat.

Arrangementet er åbent for almindelige borgere. Desuden vil der deltage to andre klasser fra lokale ungdomsuddannelser.

Arrangementet er gratis, men husk at trække en billet.

Arrangementet er finansieret med tilskud fra EU-nævnet.