
Historiker Bertel Nygaard og klimapsykolog Solveig Roepstorff
Om dette arrangement
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
Voksne
Arrangører
Fællesskab & bæredygtighed
Klimaangst og Håb
30.05.23
Klimakrisen er en af de største og mest omfattende udfordringer verden står overfor, og alligevel fortsætter vi både som samfund, familier og enkeltpersoner vores liv, som om intet er i færd med at hænde.
For hvad kan vi gøre? Hvad nytter det i det store billede? Håbløsheden, ubehaget og afmagten overfor den lavine af ulykker klimaforandringerne kan - og meget sandsynligt vil - vælte ned over os er til at få øje på.
Kom og mød Forfatter, klimapsykolog og biodiversitetsaktivist Solveig Roepstorff i samtale med historiker Bertel Nygaard, og hør hvordan HÅB kan være et af vores vigtigste våben i kampen for en aktiv og engageret klimaindsats.
Solveig Roepstorff sætter i sin bog om klimapsykologi ord og begreber på klimaubehaget. Med psykologisk forskning og viden kommer hun med bud på, hvordan vores viden om klimakrisen også peger på mulige veje ud af handlingslammelse og ind i handlende fællesskaber.
Bertel Nygaard har forsket i, hvordan håb både kan udtrykke og forme historiske udviklinger, og det er også ham, der har skrevet bogen om Håb i Aarhus Universitetsforlags Tænkepauser-serie.