
Om dette arrangement
Info om genbrugsbyggemarked på Tandskov
Skal du til at bygge et legehus, udvide terrassen eller cykelskuret så kig forbi vores genbrugsbyggemarked på Tandskov Genbrugsplads og hjælp os med at give nyt liv til de mange gode genbrugsbyggematerialer, som vi sælger til særligt gode priser.
Til årets Skraldival kan du blive klogere på, hvad vi tilbyder på genbrugsbyggemarkedet, og vi håber at se dig på Tandskovvej 17, når du skal i gang med det næste gør-det-selv-projekt.
Dette arrangement er en del af Skraldival – Silkeborgs genbrugs- og affaldsfestival som finder sted hvert år i uge 38. Der er både arrangementer for borgere og skoleklasser i løbet af ugen, og i år er der især fokus på sortering, genbrug og affaldsminimering af plastik- og tekstilaffald.
Skraldival arrangeres i samarbejde mellem Silkeborg Bibliotekerne, Silkeborg Forsyning og Silkeborg Kommune. Læs mere om festivalen på silkeborgbib.dk/skraldival