Planter og gule blomster

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 14:00
Pris
Gratis
Sted
Makerspace
Målgruppe
For voksne
Demokrati

Planter, podning og potter - skab mere liv i haven

05.03.23
Få hjælp til at skabe mere liv og biodiversitet i din have!

Foråret står for døren, og det er snart tid til at plante træer og buske og så i haven eller i altankassen. Men det er også et godt tidspunkt til at se på, om din have eller altan kan gøres mere venlig for insekter og sommerfugle, bier og andre smådyr. På den måde kan du på din egen matrikel være med til at bekæmpe den stigende biodiversitetskrise og insektdød.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er der nærmest en folkebevægelse i gang i de danske haver. Det vilde og naturlige er i fokus, og mange haveejere ønsker at gøre op med velplejede græsplæneørkener og give mere plads til naturen og insekterne i deres haver. Og planter man træer, er det samtidigt godt for klimaet.

Men hvordan kan man ændre sin have, og hvilke planter og træer er gode for biodiversiteten? Det kan du blive lidt klogere på denne søndag, hvor vi har forskellige oplæg og workshops. Her kan man bl.a. lære at pode et træ, anlægge et biodiversitetsbed eller få viden om frøspiring. 

Det præcise program for dagen kommer her på siden i starten af det nye år.

Vil du vide mere eller har du ideer til programmet, så kontakt Peter på ph@silkeborgbib.dk Stine på soj@silkeborg.dk