
Om dette arrangement
Frøbombeværksted for børnefamilier
Foråret står for døren, og mange børn og voksne glæder sig til at komme ud i forårets solstråler. Det er et godt tidspunkt til at se på, om jeres families have eller altan kan gøres mere venlig for insekter og sommerfugle, bier og andre smådyr. På søndagens familieworkshop kan man lære at lave sine egne frøbomber til sin have, og på den måde kan både børn og voksne være med til at bekæmpe den stigende biodiversitetskrise og insektdød.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er der nærmest en folkebevægelse i gang i de danske haver. Det vilde og naturlige er i fokus, og mange haveejere ønsker heldigvis at gøre op med velplejede græsplæneørkener og give mere plads til naturen og insekterne i deres haver.
Program for Plantedag på biblioteket.
- 10.00 - 12.30: Frøbomberværksted for børnefamilier (gratis med drop-in)
- 10.00 - 12.30: Lær at pode et æbletræ (Udsolgt)
- 10.00 - 11.30: Tips og tricks til en naturig have med biodiversitet (Køb billet under arrangementet - 30 kr)
- 12.30 - 14.00: Tips og tricks til en naturig have med biodiversitet (Køb billet under arrangementet - 30 kr)
Vil du vide mere så kontakt Peter på ph@silkeborgbib.dk Stine på soj@silkeborg.dk
