Hvad er en mp3-cd?
En mp3-cd ligner en almindelig cd, men hvor den almindelige cd kun kan rumme omkring 80 minutters musik eller tale, kan en mp3-cd indeholde langt mere. Det kan den, fordi de digitale lydfiler komprimeres, og det sker næsten uden at lydkvaliteten forringes. For eksempel fylder Stieg Larssons krimi "Luftkastellet der blev sprængt" som lydbog 20 cd'er, hvorimod den kun fylder 2 cd’er som mp3-lydbog.