
Det generelle indtryk fra brugertestene er, at brugerne er meget åbne for at anvende nye tilbud til deres mobiltelefoner.
Det er meget forskelligt, hvad de enkelte finder relevant, og det er ikke entydigt ud fra målgrupperne baseret på alder.
Det er ved testene blevet klart, at målgrupper ikke kun er spørgsmål om alder, men i lige så høj grad om hvilken type teknologi, brugerne anvender, f.eks. vil tilbud til iPhones potentielt kunne være interessant for flere aldersgrupper.
Det betyder meget for holdningen til relevans, hvilken type mobiltelefon brugeren har, smartphone contra almindelig, stor skærm contra lille.
”Det ville kræve at jeg havde en smartphone.”
Det betyder meget i hvilken grad de i forvejen anvender bibliotekets virtuelle tilbud.
Der er delte meninger omkring brug af mobiltelefon til internettet, ligesom der var til de tidlige workshops.
Halvdelen af brugerne til testene er stadig forbeholdne, dels på grund af skærmstørrelse på deres mobiltelefon, dels på grund af, at de synes det er dyrt at bruge internet med det abonnement de har til mobiltelefonen.
Men der er sket en forskydning i deres holdninger siden de afholdte workshops, flere har fået eller overvejer at få smart phones og dermed større skærm og de regner med at de vil bruge internettet, hvis/når udbyderne sænker priserne lidt.
Som afslutning på hver test blev brugerne spurgt, om der var nogle af tilbuddene, de kunne forestille sig at bruge.