
Fortæl om billederne igen og igen. Børn elsker at høre den samme bog.
Biblioteksbetjeningen af dagplejen i Silkeborg Kommune er under omlægning. Biblioteksbogkasser til dagplejerne erstattes for en stor dels vedkommende af legestuebiblioteker. Fra september 2011 oprettes der løbende legestuebiblioteker rundt om i Silkeborg Kommune. Se oversigt
Har du som dagplejer 2 km eller mindre til et bibliotek, modtager du ingen bogkasse fra biblioteket. I stedet kan du låne bøger til dine dagplejebørn på et dagplejelånerkort. Lånetiden er 2 måneder. Herefter får du en hjemkaldelse, men du skal ikke betale bøde og heller ikke erstatte ødelagte eller bortkomne bøger. Enhver dagplejer kan få oprettet et dagplejelånerkort som supplement til legestuebiblioteket eller bogkassen.
Bogkasseordningen er lavet for at blive brugt. Børnene er små, og ikke alle pegebøger er lavet i karton eller plast, så det kan ikke undgåes, at bøgerne bliver slidte. Det ved biblioteket godt.

Der oprettes legestuebiblioteker alle de steder, hvor dagplejen har deres eget lokale samt de steder, hvor det rent praktisk kan lade sig gøre, selvom lokalet er et delelokale. Legestuelokaler med en afstand på 2 km til et bibliotek får ikke et særskilt legestuebibliotek.
